Når jeg læser det igennem jeg har skrevet, får jeg en fornemmelse af, at jeg lyder som en bitter gammel gimpe. Spørgsmålet er om det er løgn?

Jeg føler mig sådan ind i mellem.

Men jeg føler mig også ung, sprød og ubrugt. Føler mig fuld af ressourcer og indhold, der bare venter på at blive brugt, i den verden jeg gerne vil bevæge mig ind i. En verden der indeholder andet end bare mig, mit liv, mine behov og ønsker.

Som en af mine venner sagde i dag: "Det er spild af god kvinde, at du er alene". Nu er han bøsse og 61 år, så der er ikke så meget at hente dér. Men jeg kan kun give ham ret. Jeg synes selv at der er spild af mine bedste år, at jeg går rundt og nøjes med mig selv.

Ikke fordi der er noget galt med at være single. Jeg har være super glad for mine mange singleår. De har været med til at forme mig. Med til at gøre mig til den jeg er. Jeg har haft tid og rum til at finde ud af hvem jeg er og hvad jeg indeholder.

Jeg har haft en unik mulighed for at sætte mig selv i centrum og pleje mine behov. Og nu må jeg videre. Der er ikke rigtig noget i mig, jeg ikke kender. Trust me. Jeg har undersøgt enhver krog og afkrog. Mærket enhver følelse. Understøttet ethvert behov jeg har kunne opfinde og brugt alle mine penge på mig selv.

Og nu er altså endelig klar til at være andet og mere end blot noget for mig og mig selv i mit liv.
Og det er så desværre det totale turn off - for hvor desperat er det lige du er kone!