Det er blevet sagt så tit, at det næsten er blevet sandhed:

"Singler nu om stunder er så krævende og kræsne - det er derfor de er alene!"

Og ja, lige som alle andre har jeg ønsker og krav og noget der skal klikke. Men netop fordi jeg er bange for at smide barnet ud med badevandet, er jeg mere end en gang, gået på dates med mænd, jeg udemærket godt vidste, jeg aldrig ville ende sammen med.

Fordi jeg har prøvet at overbevise mig selv om, at de positive egenskaber fyren havde, ville overskygge den eller de ting, jeg ikke lige brød mig om.

Min allerførste date, da jeg bevægede mig ud på scenen, var af den slags.

Som nybegynder lavede jeg den klassiske fej: vi skrev sammen i over en måned før vi mødtes. På det tidspunkt havde vi betroet utrolig mange intime detaljer om os selv til den anden og jeg følte vi kendte hinanden helt vildt godt.

Han havde ikke rigtig fænget på billedet, men "det er jo det indre der tæller" - tænkte jeg, så vi mødtes.

Og jeg havde på ingen måde lyst til ham. Instinktivt. Fra første øjeblik. Det var bare sådan at jeg vidste, at de der hænder skulle ikke på min krop og det var ikke en mund, jeg havde lyst til at kysse.

Men jeg lyttede selvfølgelig ikke til mig selv. Det har jeg jo læst for mange dameblade til at gøre. Så jeg gik pænt på ikke mindre end 3 dates med ham, fordi jeg havde læst et sted at det først er efter noget tid man virkeligt kan afgøre om man passer sammen.

Efterhånden er jeg blevet bedre til det. Føler jeg direkte modvilje bliver det ikke til mere end en enkelt date. Men jeg har ikke noget krav om at det skal være Kærlighed ved første blik. Jeg dater for at finde en kæreste, men hvis jeg i forsøget på det skulle falde over nogen sjove eller spændende mænd, der kan ende som mine venner, så er det også ok.

Så tricket for mig er nu: skrive lidt, mødes hurtigt til et kemitjek og kan jeg lide hans selskab, så vil jeg gerne mødes igen.

Jae… altså, bortset fra lige nu hvor jeg semidater en fyr jeg rent faktisk ved ikke er manden for mig, men jeg kan ikke helt finde ud af at få det sagt - for jeg ville et eller andet sted ønske at jeg var vild med ham.