“Hver for sig er vi gode - sammen er vi uovervindelige - jeg elsker dig”

Siger han og kysser mig.

Hvad så om der er opvask til loftet og rod i spisestuen. Vi har haft en dejlig aften, vores gæster har nydt vores kokkerier og vores selskab og vi deres. Hans venner kan lide mig og mine kan lide ham og folk er glade på vores vegne.

Måske skal vores venner lige vende sig til os og hinanden. Som når min meget direkte veninde kigger hans meget introverte ven i øjnene og spørger “har du egentligt nogenside været på swingerclub?“, eller når jeg kommer til at buse ud med et “det havde du jo så nok fortjent” når hans overkloge ven spøger med, at hans mælkeallergi var startet ved, at han var blevet bundet i en kælder og overhældt med mælk.

Men sådan er det vel, ligesom det er sådan at man skal hælde sovs eller rødvin på den hvide dug ved det første besøg hos svigerfamilien eller de rigtig gode venner. Og for lige at toppe det op, kan man jo fortsætte med at tabe ærter ned i kavalergangen og på det nærmeste spidde værtindens fod med den gaffel man taber på gulvet.

Det er en interessant proces at lære hinandens vennner at kende. Og på et eller andet plan er man også igang med at genlære sine egne venner igen. Nogen gange ser folk helt anderledes ud, når man ser dem med andres øjne.