Jeg havde en ide om at mit liv skulle gå i retning af noget “simple living”. Få ting, fokus på det nære, simpelhed - måske askese?

Så flyttede 120 flasker vin ind i min lejlighed. Hans sprut blandede sig med mit og pludselig rummede reolen næsten 60 flasker spiritus. For ikke at tale om karaffler, åbningsdimser og portvinstragte og alt de andet drikkegejl vi har tilsammen (shaker, isspand, vincooler… men har vel en trang til planlagt fornøjelse!)

På en eller anden måde, er der mere vellevenhed end egentligt askese over sceneriet.

Den største udfordring er om hylderne og gulvet holdet. Den anden hvordan man får has på skidtet. Men måske bør man markere den store sammenflytning med et lille gilde - vi har jo også højtalerne til at spille rummet op - og over 500 Cd-ere er der vist også flyttet ind!

Man kan jo på en eller anden måde sige, at det tjener et højere formål - ellers er vi jo nødt til at drikke os til soberhed i tosomhed og det kan jo virkeligt ikke gå.

Men det kan jo så først blive når lejligheden igen er beboelig. Med mindre man kan invitere sine venner til en “hjælp-mig-med-at-få-lortet-på-plads-fest!” Hvor temaet er at værtinden laver drinks og gæsterne sætter det hele på plads. Det ville ikke være helt dumt.
Jeg laver drøngode drinks.

Jeg kan stadig blive helt svimmel, når jeg vågner op ved siden af ham og kan mærke hans varme krop mod min. Når han rækker ud efter mig i en omfavnelse, eller når jeg ligger tæt op af ham, mens jeg vågner lige så langsomt. Når jeg kigger ham i øjene og ser at han elsker mig og når han fortæller mig, at han vil være der for mig, uanset hvad der sker.

Men jeg forbavses også. Over hvor hurtig alting er gået. Hvordan mit liv med et snuptag blev vendt på hovedet og tilbage igen. Hvordan et andet menneske så hurtigt har sneget sig ind i al min væren og laden.

Vi har allerede kastet os frygtløst over den næste hurdel: Den store flytten sammen.

Hans lejlighed er fremlejet. Uderskrevet og forseglet. Vi tog ugen fri for at ordne det praktiske. Jeg gik med sindsro igang med opgaven. Jeg mener, det var jo bare en to-værelses, hvor svært kan det være?

En uge senere sidder jeg så i flytterod til halsen. Efter en uge hvor vi har okset, mokset og bokset stort set non-stop. Og jeg er træt af det. På kaste op planet.

Jeg ved at det bliver bedre. Ved at vi nok skal komme i orden. At vi nok skal få ting til at blandes og gå op i en højere enhed. Eller jeg tror at jeg ved det. Men vigtigst af alt, så ved jeg at det er det rigtige vi gør.

(selvom jeg ville have planlagt flytningen anderledes: jeg ville have skaffet en hulens masse flyttekasser og have mokket hele møjet ned i dem og have fået folk til at komme og flytte hele møget på en enkelt dag - men sådan er vi så forskellige)

Hvor jeg klart har et problem med andre folks forudfattede meninger om mænd og kvinder og kønsforskelle, så er det noget helt andet med mine egne. Mine meninger er jo baseret på facts og eksakt viden (eller noget).

Eksempelvis har jeg på nuværende tidspunkt fået dannet mig en holdning til hvordan mænd (dog er der kun tale om en emperisk undersøgelse baseret på en af slagsen i forhold til to konkrete situationer) har det med den måde kvinder (igen - en af slagsen i to konkrete situationer) bruger penge på.

Og lad os bare være ærlige: der er en forskel.

At der godt kan ryge varer over Matasdisken for mere 1.000 kr. på et enkelt besøg, kommer nok ikke som en overraskelse for en kvinde. Javel, selvfølgelig sker det ikke hver dag, men når der er lavvande i beholdningen og indkøbene trænger sig på, jammen så kan det jo ske. No big deal. For en kvinde altså!

At det koster penge at gå til en frisør er en anden ting. Slå lad mig lige slå fast: Det koster penge at gå til frisør! Og når man så ikke har været til frisør i over et år så har man sparet rigtig mange penge. Så mange penge at 4.000 kr til hårekstensions faktisk bare er et greb i lommen. Ja, det er rent faktisk en besparelse på flere tusinde kr.

Regnestykket er således. En korthårsfrisyre, med farve skal ordnes ca. hver 6-8 uge. Københavnerfrisører er dyre, så et sådan besøg koster i omegnen af 1-1.600 kr. Lad os så bare runde af til følgende:

52 uger om året / frisør hver 8 uge x 1400 kr = 9.100 kr. (no wonder der ikke er plads til opsparing i budgettet!). Alt i alt er det altså billigere at blive klippet langhåret end korthåret.

Det havde vi så en snak om. Og udvekslede forskellige synspunkter. Og jeg gjorde som jeg fandt mest rigtigt. Og fandt ud af at det ikke var smart. Men gud nåde og trøste mig, om jeg har tænkt mig at indrømme at jeg tog fejl.

Penge er jo heller ikke alt.

Av!

Jeg kan forstå på flere af mine veninder, at det er dem der sørger for vasketøjet. Jeg har mere end en gang hørt argumentet “for så bliver mit tøj ikke ødelagt”. Jeg har hidtil ment at det var overdrevet, formynderisk og en komplet latterlig holdning - for sidder evnen til at vaske tøj i generne? Og har de fleste singlemænd ikke vasket deres eget tøj siden de flyttede hjemmefra og jeg tror egentligt aldrig jeg har mødt nogen hvor førstehånds indtrykket har været “de er da nogle vaskemongoler, lad mig komme væk!”.

Selv er jeg ikke den store vasketrold - mit eget system er meget enkelt og sikkert ikke autoriseret. Jeg sorterer på følgende måde: hvidt - sort - lyst kulørt - mørkt kulørt og endelig kogevask (sengetøj og håndklæder ect.) Alt det der ikke koges, vaskes på mellem 30-60 grader efter humør. Normalt omkring 40. For det meste holder tøjet formen og farven.

Da jeg derfor mener det ikke er nogen big deal at vaske tøj og at praktisk taget alle kan gøre det bedre end mig, anede jeg heller ikke den mindste uro, da kæresten påtog sig tjansen i går.

Og så blev jeg så dét klogere.

Men han er rigtig god til at stryge og jeg tror på at det der med vaskeriet nok skal komme til at gå.

Ellers kommer jeg til at få rigtig meget nyt undertøj i fremtiden.

Eller går helt over til sort.