Jeg kan forstå på flere af mine veninder, at det er dem der sørger for vasketøjet. Jeg har mere end en gang hørt argumentet “for så bliver mit tøj ikke ødelagt”. Jeg har hidtil ment at det var overdrevet, formynderisk og en komplet latterlig holdning – for sidder evnen til at vaske tøj i generne? Og har de fleste singlemænd ikke vasket deres eget tøj siden de flyttede hjemmefra og jeg tror egentligt aldrig jeg har mødt nogen hvor førstehånds indtrykket har været “de er da nogle vaskemongoler, lad mig komme væk!”.

Selv er jeg ikke den store vasketrold – mit eget system er meget enkelt og sikkert ikke autoriseret. Jeg sorterer på følgende måde: hvidt – sort – lyst kulørt – mørkt kulørt og endelig kogevask (sengetøj og håndklæder ect.) Alt det der ikke koges, vaskes på mellem 30-60 grader efter humør. Normalt omkring 40. For det meste holder tøjet formen og farven.

Da jeg derfor mener det ikke er nogen big deal at vaske tøj og at praktisk taget alle kan gøre det bedre end mig, anede jeg heller ikke den mindste uro, da kæresten påtog sig tjansen i går.

Og så blev jeg så dét klogere.

Men han er rigtig god til at stryge og jeg tror på at det der med vaskeriet nok skal komme til at gå.

Ellers kommer jeg til at få rigtig meget nyt undertøj i fremtiden.

Eller går helt over til sort.