Uanset hvor meget jeg prøver at vedblive at være den søde, smilende og accepterende kæreste 100% og hele tiden, så har jeg det ind i mellem med at forvandle mig til en frådende skrappedulle, der i ren arrigskab ender med at skylde alverdens trængsler og problemer på min stakkels kæreste.

Som i går hvor hele dagens frustrationer lige skulle lækkes ved sengetid. Og mig som bare var så sikker på, at jeg aldrig ville blive en af den slags kærester der “lige har noget der skal tales om” der ved midnatstid og alle forsvarsværker er sænket.
Måske er det den klassiske sliben kanter af der finder sted, måske er det det nye i situationen eller bare de gode gamle hormoner der raser i kroppen fra tid til anden.

Uanset hvad. så har jeg besluttet mig til at det er ok, at han har hænger sit håndklæde på badeværelsesgulvet, hvis det er der han vil have det. Og hvis han mener at kattebakken står bedst midt på badeværelsesgulvet, så er det vel også lige så godt som min ide om at have den i brusekabinen. Man slipper også for at sætte den væk hver gang man skal i bad. Og ja, man kan godt lade opvasken stå til næste dag, eller næste igen – der er sjældent nogen der stjæler en opvask.

Det er de små ting jeg elsker. Det er de små ting, der driver mig til vanvid. Det er ham jeg vil være sammen med. Uanset.