Vi er enige om at sammen er vi fantastiske. Vi er gode. Vi kan det dér - verden kom bare an!

Men det begynder så småt at snige sig ind på livet af en: At man måske i virkeligheden ikke er overskudsagtig og god, men mere en malkeko og tossegod.

Vi har sat himmel og helvede i bevægelse for at hjælpe nogle venner, der er kommet skævt på hinanden. Med det resultat at vi har brugt dage på at på at lytte, flytte og støtte. Flytningen pågår stadig, sidste læs ryger afsted i morgen. Og der køres og køres.

Og de to involverede?

Ja, de har fået tørret deres øjne og er allerede igang med nye narestreger.

Lektien er vel, at mennesker er lige som andre ting, og så længe det knager så holder det og bare fordi folk er kede af det, behøver man ikke at stoppe verden for at omarrangere den for dem.

En anden lektie er at venner også er en slags mennesker og man kan ikke ændre andre mennesker. Men man kan vælge sine venner. Og man kan også vælge om igen.